Som noget helt nyt kan du nu få metakognitiv gruppeterapi i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen, uanset om du bor på Fyn eller i Jylland.
Forløbet er meget effektivt og kortvarigt og henvender sig til dig der lider af
Hvis du har mistet overblik over, hvad der skal til for at komme ud af situationen, så tilmeld dig metakognitiv gruppeterapi i Odense og Fredericia.
Metakognitiv terapi er en helt ny og meget hurtigtvirkende psykologisk metode, som handler om at minimere et bestemt kognitivt opmærksomhedssyndrom bestående af mange bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssig coping-adfærd, som menes at være årsag til alle psykiske lidelser som f.eks. angst og depression.
Metoden har vist sig særdeles velegnet til grupper, hvor effekten er lige så god som i individuel terapi.
Grupperne er meget populære. Vi har haft tusindvis af deltagere igennem et forløb og forskningsresultaterne viser, at ca. 80% bliver depressions- og angstfri efter et metakognitivt forløb.
CEKTOS er netop i gang med at skrive en større international forskningsartikel sammen med manden bag metakognitiv terapi: Prof. Adrian Wells fra Manchester Universitet, for yderligere at dokumentere effekten af metoden i grupper, så vi vil før og igennem forløbet bede dig om adgang til dine scoringsregisteringer til denne artikel.
Metakognitiv terapi er noget helt andet end andre terapeutiske retninger, hvor det som regel handler om at dykke ned i og bearbejde tanker, følelser eller fortiden ved at “tale tingene igennem”. I traditionel gruppeterapi handler det som regel primært om at dele og analysere tanker og følelser med hinanden. I metakognitiv terapi handler det ikke om at sidde i rundkreds og tale om sig selv og lytte til andres problemer. Tværtimod får du konkrete og effektive redskaber til at minimere dine symptomer.
I gruppen lærer du hurtigt og effektivt redskaber til at overvinde de mekanismer, som menes at være årsag til din lidelse. Du vil få indsigt i uhensigtsmæssige mentale strategier og hvordan du bryder dem. Sidst, men ikke mindst vil du erfare, at du ikke er den eneste med vanskeligheder – andre har lignende udfordringer.
Metoden omhandler ingen meditationsøvelser eller fordybelse i egne eller andres tanker og følelser – snarere tværtimod! I sessionerne lærer du at identificere negative “triggertanker”, der typisk afstedkommer bekymring og du erfarer, at du har kontrollen over, hvad du stiller op med disse følelsesladede tanker. I stedet for at spekulere og bekymre dig lærer du at aktivere en bestemt mental tilstand kaldet “detached mindfulness”.
Mange tror, at det er nødvendigt med en-til-en samtaler og mentale analyser af tanker og følelser for at få det bedre. Andre tror at det er nødvendigt at vende negative tanker til positive eller realistiske tanker. Der er dog ingen entydig forskning, der tyder på, at dette er tilfældet. Snarere tværtimod kan langvarige samtaler, spekulationer og bearbejdning af tanker være med til at fastholde symptomerne. Problemet er ikke urealistisk eller negativ tænkning men for meget tænkning. Løsningen er derfor ikke mere realistisk tænkning, men mindre tænkning!
Du kan læse mere om metoden her.
Kurset har til hensigt at reducere bekymringer og grublerier samt øge livskvalitet og selvværd. Du vil få brugbare redskaber til at overvinde negative tanker, der kører i ring og forhindrer dig i at nå dine mål. Forløbet indbefatter en kort præsentation af din egen problemstilling, men det forventes ikke, at du deler intime detaljer. Det er ikke en forudsætning for deltagelse, at du deler din egen problemstilling med resten af holdet, ligesom meditation ikke er en del af forløbet.
Udbytte fra forløbet:
For at kunne deltage på holdet skal du være motiveret for at indgå i en gruppe, og du skal primært lide af stress, angst, depression, PTSD og/eller OCD, herunder feks. helbredsangst, panikangst og socialangst. Hvis du lider af svær psykose eller er akut selvmordstruet, så anbefaler vi individuel terapi.
Et metakognitivt gruppeforløb hos CEKTOS i Odense og Fredericia er på 12 timer den aktuelle pris vil fremgå under tilmeldingsknapperne.
Den gennemsnitlige time pris vil være på ca. 329 kr. hvilket er billigere end den egenbetaling man skal betale på de 12 timers terapi, som en lægehenvisning giver adgang til. Tilmed er der heller ikke venteliste til CEKTOS metakognitive gruppeforløb.
Du kan tilmelde dig vores gruppeforløb i Odense. ved at klikke på de blå knapper øverst på siden.
Husk at vi også har metakognitive grupper for børn mellem 10 og 14 år og unge mellem 15 – 18 år. Læs mere her.
Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens blog direkte i din mailboks hver søndag.