Jeg er uddannet psykolog ved Aarhus Universitet i 2005. Derudover har jeg deltaget i en 2-årig efteruddannelse i metakognitiv terapi ved metodens grundlægger, professor Adrian Wells ved MCT Institute.
Jeg er medlem af Dansk Psykologforening
Jeg har mange års erfaring med at arbejde med mennesker med forskellige udfordringer – alt fra at mangle et ståsted i livet til nogle med mere diagnostiske udfordringer som eksempelvis OCD, PTSD, ADHD og autismespektrumforstyrrelse/neurodivergens. Jeg har særlig erfaring med behandling af angst og depression samt almenpsykologiske problemstillinger så som stress, selvværds- og søvnproblematikker.
Jeg arbejder med metakognitiv terapi, da det er en forholdsvis ligetil og ganske effektiv måde at arbejde med sindet på, når man mistet kontrollen og det er tankerne som styrer en.
Mit arbejdsliv er præget af en god, respektfuld og bæredygtig dialog. Og jeg har fokus på at skabe de bedste rammer i samarbejdet.
I mit terapeutiske virke lægger jeg vægt på at skabe en god stemning og en tilpas ro til udvikling. Jeg tager udgangspunkt i dig og det du kommer med og at vi sammen finder en vej hen til et roligere sind.
I det terapeutiske rum vil vi kigge nærmere på de uhensigtsmæssige strategier, som du har og som er med til at gøre dit sind urolig. Hvad enten det er tankemylder, bekymringer, grublerier eller noget helt fjerde. Og herudfra få reduceret disse, så du kan leve et liv med mere overskud.
Vi arbejder som udgangspunkt med samtale og konkrete øvelser.
”Når sindet er i ro - så er der mere overskud til at leve livet”
Ring til os på hovednummeret tlf. 55 73 48 49 mellem kl. 9-15.
Du kan også sende os en mail på info@cektos.dk.
Evt. afbud sendes til afbud@cektos.dk
Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens blog direkte i din mailboks hver søndag.