Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Mit psykologhjerte brænder for samtaleterapi, og jeg har erfaring med det terapeutiske arbejde gennem tidligere job som psykolog og frivilligt arbejde. Jeg har arbejdet med børn, unge og voksne, der oplever psykisk mistrivsel og er dybt engageret i at gøre en positiv forskel for andre mennesker. Helt grundlæggende er jeg optaget af at sikre en effektiv behandling, der virker, og netop derfor arbejder jeg med den metakognitive metode. Kvaliteten af mit arbejde opretholdes gennem ugentlig supervision og faglig sparring, samtidig med at jeg løbende holder mig opdateret på den nyeste forskning.
Jeg tilbyder individuel terapi og har særlig erfaring med behandling af angst, depression, PTSD, OCD samt almenpsykologiske problemstillinger så som stress, selvværds- og søvnproblematikker.
Som psykolog er min vigtigste opgave at skabe et trygt, tillidsfuldt og anerkendende rum, hvor du føler dig hørt, set og forstået. I terapien tages der udgangspunkt i din aktuelle situation og de udfordringer, du oplever, og vi udarbejder en plan baseret på dine mål og ønsker. Sammen vil vi udforske hvilke tanke- og adfærdsmønstre, der fastholder dig i uhensigtsmæssige vaner og udvikle nye strategier, der styrker din mentale trivsel og giver dig mere overskud i dagligdagen. I terapien vil du lære konkrete teknikker, som du også kan arbejde med mellem sessionerne for at skabe positive forandringer i dit liv.
”Min vigtigste opgave at skabe et trygt, tillidsfuldt og anerkendende rum”
Ring til os på hovednummeret tlf. 55 73 48 49 mellem kl. 9-15.
Du kan også sende os en mail på info@cektos.dk.
Evt. afbud sendes til afbud@cektos.dk
Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens blog direkte i din mailboks hver søndag.